Efter lidt møje og besvær med at få opklappet telt osv var jeg klar til lidt justering og indkøring af den helt friske (og nyligt tilkørte) motor i truggyen fredag aften. Jeg holdt træningen på et minimum (mest fordi mine fingre var ved at falde af i den koldeaftenluft), og fordi jeg ikke havde alt for mange dæk med. Vi fik den hurtigt justeret ind til at gå ret sprødt, og jeg følte mig rimelig klar til næste dags kørsel.

Aftenen gik med god campinghumor, og sluttede med en lettere irriterende overraskelse.

Da jeg entreede teltet omkring 0.30, efter at have  indtaget måske en enkelt eller to dåseøl, gik det op for mig, at min sovepose ikke kunne lynes. Lynlåsen var helt død.

Så er gode dyr rådne …
Heldigvis havde jeg investeret i en god 50m gaffatape-rulle, så jeg kunne gå i gang med at “sy” soveposen sammen igen med tape, inden jeg så kunne komme i seng. Sikke et heste-arbejde :)

Lørdag morgen dukkede første lille udfordring op; min luftfilterolie var blevet til en tyk sirups-agtig konsistens i det kolde vejr :-) Efter at have lånt lidt olie fik jeg vædet en ordentlig bunke filtre (til den meget støvede bane), og jeg kom ud og køre i træningen – med god hjælp fra Nicholas, der havde meldt sig frivilligt til at være mekker for mig i løbet af dagen.

Træningen gik godt. Motoren gik lige lovlig fed, og vi fik den magret lidt ind, men ellers fik jeg lidt føling med banen, og havde en god fornemmelse til første kval.
…Den gode fornemmelse forsvandt dog hurtigt igen, da jeg i en tanketorsk havde glemt motorvarmeren mellem træningen og kval1 … Det betød, at motoren i min spritnye LRP startboks slap al den magiske røg ud, og dermed holdt op med at virke.

I pausen efter første påsættertjans (hvor jeg i øvrigt blev ramt af en bil på vej over det store hop på bageste langside – av) fik jeg justeret RB startboksen fra buggyen, så den kunne starte truggyen i stedet. Samtidig fik jeg forvarmet motoren på truggyen godt op.
Resten af kvallerne forløb uden videre dramatik, bortset fra at flere af os havde set forkert på tidsplanen inden sidste kval.
I de foregående havde det været sådan, at truggy heats’ene var blandet ind mellem 1:8 EP og 1:8 SP klasserne – men el-klassen kørte kun 3 kvaller, hvor vi havde 4. Det betød, at de 10 minutter som jeg troede jeg havde til at klargøre bilen efter næstsidste kval slet ikke var der – så jeg kom for sent igang. Det betød 2 omgange mindre til mig i sidste kval, og sammenholdt med at jeg slet ikke nåede ud i den første var jeg naturligvis endt som den samlede sidstemand.

Konsekvensen var nu til at overse; vi var 9 truggykørere, og med plads til 10 i finalen var vi alle sikret en billet.

Vi kørte derfor i samme semi (hvor jeg var lidt for flink og ved en fejl lod et par folk forbi, som var på omgangshøjde med mig), hvor jeg dermed sluttede næstsidst.
Godt opvarmet til finalen var jeg nu klar til at gå ud og gi’ lidt baghjul. Vi checkede bilen igennem en sidste gang, aftalte en pitstrategi, og gik til den.

Starten gik godt, og jeg fik kørt mig et par pladser op rimelig hurtigt. Et par sats ved rytmesektionen midt på banen betød dog, at jeg hurtigt droppede ned på 7′eren igen, men det lykkedes hurtigt at genfinde rytmen, og 20 minutter inde i løbet var jeg oppe på en femteplads (placeringen dog hjulpet lidt af, at Steffens koblingslejer besluttede sig for at gå i fisk efter kun 2 omgange).

Kort efter begyndte bilen at mangle trækkraft.Jeg kørte i pit, og mens Nicholas holdt bilen så det ud som om, den både trak på for- og baghjul, så han sendte den ud igen. Nu kunne den dårligt trække sig rundt langs banen, og det stod klart, at koblingen ikke havde fat. Samme fejl på koblingslejer.

Vi stillede bilen på hylden, hentede en stol, og slappede af mens vi så resten af finalen. Jeg sluttede dermed på en 7′er.
Skidt sker.

Søndag startede _ret_ koldt, derfra blev vejret bedre og racet værre :-)

Vi (Steffen og jeg) havde lørdag aften fået skruet motoren på buggyen nogenlunde ind, så den var klar til dagen efter, men i det kolde vejr trak den slet ikke som den skulle. Træningen blev primært en øvelse i “ud på banen, firtakte, ind i pitten, magre ind”.
Første kval gik stort set lige så, indtil hen mod slutningen, hvor der faktisk kom nogenlunde træk i den efter den var blevet varmet godt op. Jeg lavede derfor 5 minutters ekstra opvarmning før anden kval, og nu gik det pludselig bedre. I cirka et minut. Hvorefter fanden tog ved bilen, og den lagde sig om på ryggen med fuld gas på min HELT nye motor.

Fejlen viste sig at være en kombination af
- En skidt LiPo pakke/en dårlig regulator
- og en fejlkonfigureret (måske konfigget af tidligere ejer?) failsafe i min modtager
… så da spændingen droppede (hvilket den ikke burde med en regulator på), så gav min failsafe fuld gas i stedet for at bremse. Avs.

Tredje kval var i dén grad en fejl 40 – min bil talte ikke, og det viste sig at jeg havde sat tællerbrikken i det forkerte stik på  modtageren. Argh.

Fjerde kval gik sådan set okay, jeg fandt en rimelig rytme i bilen og kom godt igennem. Jeg blev naturligvis (igen) sat på nederste plads i nederste delfinale (1/8 i det her tilfælde), men var ved godt mod.
Tak til Tim for at stå model til alle de her fejlslagne kvaller ;)

1/8 finalen startede, og jeg kom godt fra land – jeg fik kæmpet mig godt op i feltet på ganske få omgange – og så knak trækakslen på venstre forhjul…

Argh.

Oh well … Så er der da lidt at bruge til forberedelsen til næste løb :-)

Resten af finalerne brugte jeg med et kamera limet til ansigtet, resultatet heraf kan ses her:

http://www.flickr.com/photos/fotoarkiv/sets/72157629704729586/show/
…Og et større udvalg her: http://www.flickr.com/photos/fotoarkiv/sets/72157629704512194/

Podiebillede fra søndag:

Alle billeder (pånær det soveposen og nederste podiebillede) er skamløst stjålet fra Søren Hempel http://www.flickr.com/photos/imageatwork/